Mine løsningsfokuserede ydelser
Få mere at vide om muligheder og tilpassede forløb

SKRÆDDERSYEDE INTROFORLØB
Til medarbejdere, konsulenter, koordinatorer samt ledere der vil lære mere om LØFT så hele gruppen får et fælles sprog og fagligt ståsted.
Implementering af LØFT i organisationen handler om at skabe forandring og udvikle en ressource orienteret kultur blandt medarbejdere og ledere og derigennem implementere løft-baserede strukturelle tiltag, som understøtter udviklingen.
Det kan være ændringer i skabeloner og dokumenter, som vi sammen får øje på kan blive mere løsningsfokusede.

LØFT SUPERVISION i grupper
Via LØFT-supervision opdager gruppen deres egne styrker og evner til at identificere situationer, hvor de lykkes med opgaven - og forstørre disse. Gruppen arbejder typisk med håndtering af konkrete udfordringer, særligt krævende sager og etiske dilemmaer. Der skabes et særligt sprog, hvor der er fokus på iboende ressourcer, ønsker for fremtiden og derigennem skabes nye ideer og handlemuligheder.
Supervisionen gør det muligt at udvikle sig som faggruppe, blive klogere på egen praksis og udvikle et godt arbejdsmiljø. Samtidig trænes løft spørgsmålstyper og teknikker, således at medarbejderne klædes på til at anvende de nye metodiske greb direkte i deres praksis i mødet med borgerne.

INDIVIDUELLE FORLØB – 1:1 SUPERVISION
Et 1:1 forløb giver mulighed for at arbejde målrettet med specifikke udfordringer og finde konkrete løsninger, der styrker både trivsel og faglighed.
Allerede efter 1–3 sessioner kan du opleve tydelige resultater og øget klarhed i dit arbejde.
Supervision tilbydes både fysisk og online – så du kan vælge den form, der passer bedst til dig.

Andre tjenester
Jeg bidrager gerne med andre skræddersyede løsninger, som tilpasses til jeres virksomhed.
Nedenstående planlægges ud fra de temaer som deltagerne vælger - ud fra den løsningsfokuserede metode.
- Workshops
- Temadage
- Foredrag
